Velkommen

Velkommen i danseforeningen ” Vi Danseglade”

Hvor vi håber du /I må finde mange nye og gode venner, og få mange hyggelige timer.

Hvordan foregår sådan en danseaften?

Vi danser fra kl. 19.30 til kl. 21.30 så har vi ½ times kaffepause, og derefter danser vi igen til kl. 24.

Kaffen-te- lagkage-franskbrød med ost eller rullepølse og lagkage, bestilles i baren inden kl.20.

I baren vil der også kunne købes øl, sodavand og diverse drikke.

Der kan betales både med kontanter og Mobil Pay ved indgangen.

Musikkeren spiller 2 danse melodier af gangen, der bliver også budt op til damevalg.

Hvor mange arrangementer er der om året? Som regel danser vi hver 14. dag = fredag i ulige uger – dog kan der forekomme et par fredage i foråret vi springer over pga. helligdage.

Vi afholder 4 fester om året i en hal (forårs-,sommer,- høst- & julebal) hvor vi starter med spisning kl. 18.30. Det plejer at være sjove og hyggelige fester, hvor vi alle bliver rystet godt sammen, og lærer hinanden bedre at kende.

Hjælp? Føler du dig usikker, eller er du i tvivl om noget? – ved vi at de mennesker du sidder ved siden af, er parat til at hjælpe med besvarelse af spørgsmål.

Du er også til enhver tid, velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen, som så vil sørge for at  hjælpe dig til rette.

Hermed byder vi dig/jer hjertelig velkommen I foreningen, og håber du /I må få mange gode aftener sammen med os.

Bestyrelsen.